Om Ingeniørrevyen

Ingeniørrevyen Aarhus er en fælles studenterrevy for alle de studerende under Ingeniørområdet ved Aarhus Universitet. Vi er således sammensat af ingeniørstuderende fra alt fra Maskin og Bygningsteknik til Bioteknologi og Elektronik og mødes derfor på tværs af fagligheder og hygger os sammen. Vi skriver sange, jokes og sketches om livet som ingeniørstuderende og dyrker det sociale sammenhold som et kreativt og humoristisk supplement til den måske lidt tunge, ingeniørfaglige hverdag (og drikker måske en kold øl i ny og næ).

 

Konkret udmønter vores arbejde sig i afviklingen af en forestilling én gang om året i forårssemesteret og det løbende arbejde op til, hvor vi mødes typisk én gang om ugen igennem hele året. Vi er først og fremmest studerende, så vi planlægger vores indsats sådan, at man har fin tid til at passe sit studie, selvom man er aktiv i revyen.

 

Formelt fungerer vi som et underudvalg til RIA (Rådet for Ingeniørstuderende Aarhus), hvorfor vi også er en del af det større studiemiljø blandt ingeniørerne.
Vi er et meget åbent fællesskab, og tager derfor imod nye medlemmer med åbne arme! Det eneste krav er, at du skal være ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet 🙂